Om lejligheden

Vores dejlige lejlighed er placeret i den græske by Litochoro på fastlandet. Lejligheden er i to plan og ligger ved foden af Olympus bjerget (2918 m.) med smuk udsigt over Det Ægæiske Hav.

Lejligheden ligger 300 meter fra det lokale torv. Daglige indkøb kan nemt gøres i byen. Masser af små lokale restauranter, cafeer og butikker. En lille uspoleret landsby på cirka 7000 indbyggere.

Lejligheden rummer 2 soveværelser, 5 balkoner, stue, spisestue, åbent køkken, opvaskemaskine og vaskemaskine. På øverste etage har du 50m2 med balkon og badeværelse.

Beliggenhed

Litochoro by ligger 90 km syd for Thessaloniki by, hvortil der kan flyves.

Lejligheden er placeret øverst i boligejendommen med i alt 11 lejligheder, der blev færdiggjort i 2005. Lejligheden er i 2 etager med flot udsigt til bjerget og bugten.

Lejligheden er beliggende 300 m. fra byens torv og i gå afstand til hovedgaden med restauranter, cafeer & butikker.

Der er flere muligheder for forskellige strande, som ligger cirka 5 km fra byen. Derudover er der mange spændende udflugtsmuligheder langs kysten.

faciliteter

Soverum

På første plan er der 2 soveværelser med dobbeltseng i hvert værelse. Anden plan er på ca. 50m2 og er et stort rum, samt badeværelse med toilet og brus. Her er der en dobbeltseng, samt en lille 2 pers. sovesofa. Der er vattæpper og puder til 8 personer.
Der er 1 babyseng samt 1 barnehøjstol.

Bad & toilet

Badeværelse med brus, håndvask, toilet og vaskemaskine. Yderligere gæstebadeværelse med brus og toilet på 1. sal.

Køkken

Porcelæn og bestik til ca. 10 personer. Komfur med ovn, køleskab m. frostboks, opvaskemaskine, kaffemaskine, blender og elkedel.

Diverse

TV og DVD afspiller og Radio/CD afspiller forefindes. Der er ingen telefon i lejligheden. Der er ikke air condition i lejligheden, men til gengæld blæsere. Der bliver sjældent mere end 26-27C om natten hvis persienner er lukket ned i dagtimerne.

Wi-fi

Lejligheden tilbyder wi-fi. Brugernavn og password står oplyst i lejligheden.

Forbud

Det er ikke tilladt at medbringe husdyr.
Rygning ikke tilladt inde i lejligheden, i stedet kan en af balkonerne benyttes. Der henstilles også til ikke at benytte pejsen eller at grille på balkonen. Der kan evt. grilles i gården, som hører til ejendommen.

Se billeder af lejligheden